Om pasningsordningen


Der vil i min pasningsordning være en naturlig dagsrytme med faste rammer, der gør dagen tryg og stabil. Jeg tager udgangspunkt i børnenes alder og behov og planlægger ud fra det. Mit ønske er, at alle børn får en indholdsrig og god oplevelse ved at være i min pasningsordning.

En dag hos mig kan fx. se sådan ud:

-Vi siger godmorgen til hinanden og dem der skal have morgenmad får dette.

-Tid til leg og hygge.

-Ved 8.30-9.00 tiden spiser vi formiddagsmad.

-Vi leger indenfor, ude i haven eller tager på tur.

-Mellem 10.45-11.30 spiser vi frokost.

-Efter frokost er det tid til en lille lur.

-Mellem 14.30-15.00 spiser vi frugt, en skive rugbrød eller grovbolle.

-Herefter vil vi lege inde eller ude til vi siger farvel og tak for i dag.

I det omfang at vejret er til det, vil jeg bestræbe mig på at vi kommer ud i den friske luft hver dag. Regn- eller snevejr er ikke nødvendigvis ensbetydende med indedag.

Dagene er ikke ens. Jeg vil ud fra børnenes behov og alder udføre forskellige og spændende kreative og fysiske aktiviteter i hverdagen.

Indendørs aktiviteter kan fx. være højtlæsning, male, tegne, klippe og klistre, høre musik og danse, som børnene elsker.

Udendørs aktiviteter kan fx. være lege i haven, lege i sandkassen, køre på scooter, løbe eller hoppe i vandpytter. Vi besøger også mine kollegaer og deres børn i området, tager på tur til zoo eller i legeland, eller går på de forskellige legepladser i området, og om sommeren har vi madpakker med.

Kurser, jeg har gennemført:

  • Førstehjælp til småbørn, varighed 3 aftener.
  • Børn og natur (Sosu Nord), varighed 6 aftner og 2 lørdage.
 

 
 
Tilbage til forsiden