Kom med på eventyr i Fuglereden Privat Pasning

Fødselsdage er vigtige dage - festdage, som skal fejres. Vi synger fødselsdagssang og pakker gave op. Jeg køber en gave til børnene til fødselsdage og jul, disse gaver er fra min familie og børnene i Fuglereden. 


Frokosten bliver lige kræset lidt mere om sådan en vigtig dag, her vil børnene typisk være med til at bestemme, hvad vi skal spise. 


Jeg bager boller og sørger for saftevand og kakao til denne vigtige dag. Forældre er velkommen til at komme med, hvad de har lyst til. Det kan være frugt, grøntsager, figenstænger eller kage.


Fødselsdagen kan både blive fejret her i fuglereden eller i fødselsdagsbarnets hjem.

I Fuglereden Privat Pasning lægger jeg stor vægt på spændende udflugter uden for hjemmet, så børnene kan få glæde af cykelture i skoven, lege på lokale legepladser og nyde naturen. Vi nyder tit formiddagsmaden eller frokosten udendørs, hvilket skaber en helt særlig stemning. 

I pasningsordning fokuseres der på at skabe et miljø, hvor børnene kan udforske, lære og udvikle sig gennem leg og naturoplevelser. Jeg tror på, at udendørs aktiviteter gør godt for børnene og giver dem mulighed for at opdage verden omkring dem. 


                                                                     Udebørn er altid glade børn 

Fuglereden Privat Pasning er mere end bare en pasningsordning. Vi er stolte af være fast besøgsven på plejehjemmet Lundbycenteret, hvor vi skaber smil hos de ældre. 1-2 gange om måneden kommer vi der og  vi laver forskellige aktiviteter, synger sange, leger og nyder frokost enten ude i naturen eller på plejehjemmet, inden vi vender hjem. 

Det ligger mig meget på sinde at skabe,  glæde og samvær på tværs af generationer og det er en vigtig del i mit arbejde med børnene. Jeg tror på betydningen af at give de ældre en meningsfuld og sjov formiddag, når vi er der. Men samtidig er der også en stor læringsproces i det for de små poder i Fuglereden. 

I Fuglereden Privat Pasning elsker vi at komme i vores dejlige byhave så tit som muligt. Her er børnene med til at dyrke grøntsager, gå på opdagelse i naturen og finde krible krable dyr. I byhaven kan vi også lave mad på mit trangia sæt eller have madpakker med - alt i alt en skøn måde at udforske og lære om naturen på.


Byhaven har Fuglereden sammen med to andre lokale pasningsordninger. Dem mødes vi med i byhaven og går på eventyr sammen. 

I legestuen hver onsdag,  kan børnene nyde godt af sjov og socialt samvær, både indendørs og udendørs. Her får de mulighed for at lege, synge og lære at interagere med mange nye legekammerater. Legestuen er et fantastisk sted for børnene at udvikle deres sociale færdigheder og skabe nye venskaber.

Jeg afholder hvert år  bedsteforældredag i slutningen af november, hvor vi alle bager og hygger sammen. Småkagerne bliver spist i løbet af december til julekalender. 

Jeg lægger stor vægt på at skabe en hyggelig og samarbejdsorienteret atmosfære, hvor både børn, bedsteforældre og forældre føler sig velkomne og trygge.


Jeg glæder mig altid til den årlige bedsteforældredag og ser frem til at dele den særlige tradition med jer alle.

Jeg holder julefrokost med børnene. Her får vi traditionel julefrokostmad og her er børnene tit modige og smager på en masse forskellige ting. 


En meget hyggelig tradition, som  nydes af både mig og børnene.  

Et vigtigt højdepunkt i Fugleredens årskalender er den årlige juleafslutning, hvor forældre og søskende inviteres til æbleskiver og julehygge. Det er en dejlig eftermiddag med masser af julehygge, og børnene får deres hjemmelavede julegaver til forældrene og en julegave fra mig og min familie med hjem.


Det er en dag, som børnene ser frem til med stor glæde, især fordi de selv er med til at forberede alt til forældrenes ankomst.


Det er også denne dag, forældrene får næste års ferieplan med hjem. 

Jeg har en meget stor passion for at bage.


Så derfor er stort set alt brød i Fuglereden hjemmebagt.

Hver fredag er pandekage dag og vi ser tegnefilm.


Det er en rigtig hygge morgen. 

unsplash