IMG_2346
IMG_9731
IMG_0668
IMG_1501
IMG_9872
IMG_2004

Betaling


En fuldtidsplads ( 45 timer ) hos Fuglereden koster 9100 kr.  om måneden. 


Kommunens tilskud: 6663 kr. om måneden. 


Egenbetalingen pr. plads er derfor: 2437 kr. om måneden. 


Der vil være en regulering af prisen hvert år fra januar måned, eftersom kommunens tilskud også reguleres her.


Prisen er inklusive bleer, kost, drikkevarer, vådservietter/klude, solcreme og creme til rød numse. Hvis jeres barn har behov for specialkost eller andet, skal I selv medbringe dette. Prisen inkluderer også ture ud af huset.


Jeg hjælper jer, med at ansøge jeres hjemkommune om tilskud til privat pasning. Tilskuddet modtager I månedligt via jeres NemKonto.


Det fulde pasnings beløb,  skal være overført og tilgængeligt den 1. bankdag i måneden.


Indbetaler man ikke rettidigt, kan jeg nægte at modtage barnet, og pasningen vil først blive genoptaget, når pengene står på min konto.


Jeg tager reservationsgebyr, som er den første mdr. egenbetaling, dette beløb skal være indbetalt på min konto i løbet af 3 dage, når pengene er på min konto er pladsen jeres.  Reservationsgebyret modregnes i første måneds betaling. Hvis I frasiger jer pladsen efterfølgende, mister I reservationsgebyret.


Hvordan søger man tilskud:


Forældrene kan maksimalt få tilskud fra kommunen på 6663 kr.  om måneden.


Forældre kan ikke modtage tilskud under barsel.


Tilskuddet udbetales til barnets forældre via NemKonto og bliver ikke beskattet.


Tilskuddet videreføres til den private børnepasser som en del af den samlede betaling. Børnepasseren beskattes af indkomsten.


Der er mulighed for søskenderabat efter gældende satser, hvis I har flere børn i dagtilbud. Dette reguleres via tilskuddet fra kommunen.


Du kan finde mere information på Aalborg kommunes hjemmeside, via linket her  


Fuglereden Privat Pasning er godkendt af kommunen under §78 privat pasning, som er en aftale mellem pasningsstedet og forældrene.

Forældrene får tilskud efter §80.