Aktiviteter


Jeg er medlem af Friluftsrådet og Grønne Spirer og arbejder som Naturdagplejer. Vi bruger naturen i dagligdagen . Børnene kommer ud hver dag, og vi er på udflugt en gang om ugen, så børnene får kendskab til årstidernes skiften, vind og vejr.

Jeg vil afholde forældremøde 2 gange om året .

Børnene kommer også til at være med til bagning og madlavning.

I tiden op til jul vil vi hygge os med, at børnene laver julegaver til forældrene.

I det omfang at vejret er til det, vil jeg bestræbe mig på at vi kommer ud i den friske luft hver dag. Regn- eller snevejr er ikke nødvendigvis ensbetydende med indedag.

Dagene er ikke ens. Jeg vil ud fra børnenes behov og alder udføre forskellige og spændende kreative og fysiske aktiviteter i hverdagen.

Fejring af fødselsdage m.v.:

Jeg køber en gave til barnet til fødselsdage og jul, som er fra mig og de andre børn i dagplejen, og jeg ser helst ikke at forældre køber gaver til hinandens børn, i så fald skal det foregå uden om pasningsordningen.

Fødselsdage kan foregå her hos mig eller hos barnet selv. Har fødselsdagsbarnet lyst til at komme med noget såsom is, kage, flødeboller eller slik, er dette i orden. Men hvis der er slik, giver jeg børnene lov til at smage et par stykker, og så gemmer vi posen til forældrene kommer. Således kan forældrene selv styre, hvor meget slik deres barn må få.

Ved festlige lejligheder får vi saftevand eller kakaomælk. Ellers serveres der kun mælk og vand i dagplejen.

Bedsteforældre dag:

Der vil blive holdt bedsteforældre dag 1 gang om året.

Aalborg Zoo:

Vi tager flere gange om året i Zoo.

Juleafslutning:

Her inviteres forældre til æbleskiver og hygge.

ALLE udgifter til dette betaler jeg.

 

...der står altid kaffe på kanden, så når I henter jeres barn, er I velkomne til en hyggelig kop kaffe og snak.

 

 
 
Tilbage til forsiden